Under vann i Haugavågen – hva finner vi ?

Skjell

Hjerteskjell 

Finnes en god del av disse

Knivskjell

Levende knivskjell er ikke observert

Teppeskjell

Forekomster av teppeskjell å se inni vågen

Strandsnegl 

Mye strandsnegl i Haugavågen

Innlegg i startfasen

Kuskjell ? (ikke helt sikkert pr.dd)

Sted : Rett vest for Basaberget

Foto : F.V  01.07.2018

Kuskjellet kan bli gammel -antatt over 200 år -alderen kan man finne ved å telle »årringene».

 

Kongesnegl

Det finnes endel kongesnegl i Haugavågen

Bilde tatt  : Siste innsnevring før selve Haugavågen på Landanes siden                                                           Foto : F.V

Foto : F.V  22.04.2019

Kamskjell

Sted : »Vest i Treet»

Foto : F.V  17.06.2018

Skal visstnok også finnes levende av disse i Haugavågen

Mengder med levende & døde blåskjell i mesteparten av vågen samt en god del rur – her bilde ifra »vest i treet» -Foto : F.V.  Bilde tatt : 18.03.2003

Skjellbank

Carl Fred. Kolderup beskriver en skjellbank som lå 100 meter øst for Haugavågen i høyde 4-5 meter over havet  – kommer tilbake med mere ino om dette

Bergens museums aarbog 1907 forteller om skjellforekomster i nærhet til Haugavågen.

En  noget  lavere  skjælforekomst  blev  blottet  ved  gravning  af  en grøft  ca.  100  m.'  østenfor  Haugevaagen,  der  ligger  paa  Karmøens vestside  omtrent  ret  vest  for  Bø  teglverk  (se  kartet  pag.  67).  Den laa  4 å 5 m.  0.  h.  Jeg  fandt  her  følgende  arter  af  mollusker:
1.  b.  Mytilus edulis,  Lin.,  endel  rester,  (b.).
1.  b.  Ostrea edulis,  Lin.,  nogle  eksemplarer.  (1.). 
a.  b.  Tridonta borealis,  Chemn.,  meget  hyppig,  (a.).  Jeg  har maalt  længde  og  høide  af  endel  af  de  større  eksemplarer og  fik  da  følgende  maal:

Længde.      Høide.

37.5  mm     31.0  mm

37.0  mm     29.0 mm

36.5  mm     28.5 mm

35.5  mm     27.0 mm

34.5 mm      29.5 mm

32.0 mm      27.0 mm

32.0 mm      24.0 mm

a.  b.  Astarte  ellqAica,  Brown,  nogle  faa  eksemplarer  (a.). 

1.  b.  Astarte  sulcata,  da  Costa,  noksaa  almindelig’  (b.). 

1.  b.  Macoma  haltica,  Lin.,  nogle  eksemplarer  (b.). 

a.  b.  Alacoma  calcaria,  Chemn.,  sjelden  (a.). 

a.  b.  Alya  triincata,  Lin.  (forma  tijpica),  en  hel  del  eksemplarer  (a.). 

a.  b.  Saxicava  plioladis,  Lin.,  ikke  almindelig’  (a.). 

a.  b.  Functiirella  noacliina,  Lin.,  faa  eksemplarer  (a.). 

b.  Littorina  littorea,  Lin.,  hyppig  (b.). 

Desuden  fandt  jeg  en  hel  del  pigge  af  strongylocentrotiis  drø- 
hacliiensis  og  mange  rester  af  halanus  porcatus. 



Forklaring : 

Mytilus edulis     = Blåskjell
Ostrea edulis      = Flatøsters
Tridonta borealis  = Har ikke fått noe norsk navn pr. 20.07.2022
Astarte  ellqAica
Astarte  sulcata
Macoma  haltica
Alacoma  calcaria
Alya  triincata
Saxicava  plioladis
Functiirella  noacliina
Littorina  littorea

Det  første  sted,  hvor  jeg  havde  anledning  til  at  paavise  tapøs- 
littorinasænkningen,  var  ved  Haugevaagen  i Torvestad  prestegjeld 
paa  Karmøen.  Indenfor  den  indre  ende  af  Haugevaagen  ligger  der 
mellem  knauserne  en  forholdsvis  jevn  mark,  hvis  underlag  er  myr- 
jord. Ved  mit  besøg  paa  stedet  laa  der  opspadet  torv  af  to  slags 
beskalfenhed.  En  del  var  mørk  og  fast  og  en  anden  del  af  samme 
udseende  som  den,  vi  ellers  Under  i de  øvre  lag  af  vore  torvmyrer. 
Det  viste  sig  nu  ved  forespørgsler,  at  disse  forskjellige  slags  torv 
var  adskilt  ved  mellemliggende  sandlag.  Ved  hjælp  af  et  haandbor, 
som  jeg  havde  med,  fik  jeg  paa  et  par  steder  paa  sydsiden  af 
myren  overbevist  mig  om  rigtigheden  af  bøndernes  udsagn.  Jeg 
fandt  nemlig  øverst  V2  m-  mægtigt  lag  af  torv,  derunder  ca.  V2  m. 
sand,  saa  V2  af  en  slags  evje  og  saa  endelig  V2  ni.  torv,  hvor- 
 under  der  igjen  laa  sand.  I evjen  mellem  de  to  torvlag’  fandtes 
der  talrige  rester  af  littorina  littorea  og  mytilus  edulis.  Mægtig- 
heden  af  de  forskjellige  lag  syntes  at  veksle  lidt  paa  de  forskjellige 
steder  i dalsænkningen.  Desværre  havde  jeg  ikke  nivelleringsap- 
parater  med,  saa  jeg  kunde  nivellere  markens  liøide  over  havet  paa 
det  sted,  hvor  jeg  foretog  min  boring,  men  jeg  anslog  høiden  til  at 
være  ca.  5 m.  Det  undre  torvlag  laa  da  i en  høide  af  ca.  3 m. 
0.  h.  Og  det  er  vel  da  rimeligt,  at  landet,  før  sænkningen  begyndte, 
neppe  kan  have  ligget  lavere  end  nu.  

Forklaring :
littorina  littorea  =  Storstrandsnegl 
mytilus  edulis       =  Blåskjell                                                             

Sjøstjerner

Mye sjøstjerner å se spesiellt der hvor trær vokser ned mot vågen

Sjøanemoner :

Få sjøanemoner å se

Legg igjen en kommentar

Din e-postadresse vil ikke bli publisert.

Dette nettstedet bruker Akismet for å redusere spam. Lær om hvordan dine kommentar-data prosesseres.