Landskapet innenfor vårt område

Vikshåland øst er del av morene -Innlegg i startfasen

Inlegg : FV  18.03.2018

Forklaring til morene finnes nederst i dette innlegget.

Nordvest for Olavskyrkja på Avaldsnes, på gardane Ner-HaugoUtvik og
Vikshåland finst ein morenerygg som strekkjer seg i retning nordaust–sørvest.
Ryggen vert kalla for Reheia eller Blodheia.

Skraveringen på bildet nedenfor viser kart over »blodheimorenen» –

OBS ! Kartet er bare min antagelse frem til geolog har sett over og rettet opp dette.

Forklaring til morene :

Kilde : Store Norske leksikon

Jordart som består av usortert blokk-, stein-, sand-, silt- og leirmateriale ført med en isbre eller direkte avleiret av den.
Materialet mangler vanligvis lagdeling, og de enkelte steinene er lite rundet og kan ha skuringsstriper.
Morenemateriale dekker store deler av de nedisede områdene fra siste istid og kan være tettpakket, slik
at det står med steile skrenter der hvor bekkene har skåret seg gjennom.

Kvaliteten av morenemateriale som dyrkningsjord er avhengig av fordelingen av stein og leire
og hva slags berggrunn breene har samlet materialet fra.
Morene dannet av berggrunn som inneholder lettforvitret stein som skifer og kalkstein, gir godt jordsmonn.

I Bergens museums Aarbok 1907 kan vi lese om en spesiell forkastning øst for Haugavågen ( tapøs-littorinasænkningen )

Det første sted, hvor jeg havde anledning til at paavise tapøs-
littorinasænkningen, var ved Haugevaagen i Torvestad prestegjeld
paa Karmøen. Indenfor den indre ende af Haugevaagen ligger der
mellem knauserne en forholdsvis jevn mark, hvis underlag er myr-
jord. Ved mit besøg paa stedet laa der opspadet torv af to slags
beskalfenhed. En del var mørk og fast og en anden del af samme
udseende som den, vi ellers Under i de øvre lag af vore torvmyrer.
Det viste sig nu ved forespørgsler, at disse forskjellige slags torv
var adskilt ved mellemliggende sandlag. Ved hjælp af et haandbor,
som jeg havde med, fik jeg paa et par steder paa sydsiden af
myren overbevist mig om rigtigheden af bøndernes udsagn. Jeg
fandt nemlig øverst V2 m- mægtigt lag af torv, derunder ca. V2 m.
sand, saa V2 af en slags evje og saa endelig V2 ni. torv, hvor-

1907] Bergensfeltet og tilstødende trakter i senglacial og postglacial tid. 141

under der igjen laa sand. I evjen mellem de to torvlag’ fandtes
der talrige rester af littorina littorea og mytilus edulis. Mæg^tig-
heden af de forskjellige lag syntes at veksle lidt paa de forskjellige
steder i dalsænkningen. Desværre havde jeg ikke nivelleringsap-
parater med, saa jeg kunde nivellere markens liøide over havet paa
det sted, hvor jeg foretog min horing, men jeg anslog høiden til at
være ca. 5 m. Det undre torvlag laa da i en høide af ca. 3 m.
0. h. Og det er vel da rimeligt, at landet, før sænkningen begyndte,
neppe kan have ligget lavere end nu.

Legg igjen en kommentar

Din e-postadresse vil ikke bli publisert.

Dette nettstedet bruker Akismet for å redusere spam. Lær om hvordan dine kommentar-data prosesseres.